Folk stiller ofte de samme spørgsmål såsom,
Har du haft kvalme?
Har du ondt?
Har du mange cravings?
Er du konstant sulten?
Er du træt?
Til disse spørgsmål, kan jeg kun svare nej, nej, nej, nej og nej. I hvert fald i største delen af min graviditet, har svaret på mange af folk spørgsmål været nej. For de fleste spørgsmål har været negativt ladet. Enten bliver min graviditet sammenlignet med deres egen, eller også sammenlignet med det mange tror man går igennem i en graviditet.
Det er derfor været vigtigt for mig, at fortælle alle der har været så søde, at spørge ind til mig og min graviditet, at graviditeter ikke er ens. Graviditeter kan for nogen sammenlignes, men en graviditet behøver ikke nødvendigvis, at være en stor negativ gennemgang.
Jeg har hørt mange historier om kvalme og opkast i flere uger, bækkenløsning, indlæggelser, konstant sult og underlige cravings, og jeg vil da ærligt indrømme, at der også sådan jeg troede at det ville være at være gravid, men sådan har min graviditet (heldigvis) ikke været.
Jeg havde to rigtig slemme dage med kvalme og opkast, hvor jeg slet ikke kunne være i min egen krop. Det var ligeomkring uge 15, og jeg frygtede at det ville fortsætte, men det gjorde det heldigvis ikke. Jeg ved at der er mange der går igennem denne frygtelige følelse i flere dage, uger eller måneder, og det kan jeg godt forstå kan afskrække dem fra flere graviditeter, for jeg ville ikke kunne holde det ud, hvis det var mig.
Og fordi jeg ikke har haft så meget kvalme, så har jeg også kunne spise lige præcis det jeg ville. Og underligt nok, har jeg spist mindre end jeg plejede, for jeg har altid været en der har kunne spise meget, men dette har jeg ikke kunne i min graviditet. Nogen dage, har jeg næsten ikke kunne spise noget, simpelthen fordi jeg blev hurtigt mæt. De specielle cravings var faktisk en af de ting jeg havde glædet mig lidt til, for det lød ret sjovt, og en god historie, men cravings har jeg heller ikke haft nogen af. Øv?
Fra graviditets uge 26, var første gang jeg begynde at have lidt gener. Maven begyndte at blive tungere, og jeg måtte skrue lidt mere ned for tempoet og tage lidt siddende pauser på arbejdet, men eller mærkede jeg ikke meget til det. Det er først omkring uge 29-30, at jeg af og til kan mærke maven stramme, og ondt i benene. Jeg har fået ret meget vand i benene, og det er en gene der virkelig kan være ubehagelig, på de dårlige dage. Jeg har taget ca. 10 kg på, siden jeg blev gravid, så det med at stå det samme sted i længere tid af gange, påvirker mine knæ rigtig meget. Så længe jeg er i bevægelse , mærker jeg ikke meget til min graviditet, i hvert fald ikke noget smertefuldt.
Trætheden er nogen dage rigtig slem, og andre gange ikke eksisterende. Hvis jeg holder mig igang, kan trætheden slet ikke mærkes, og jeg kan være vågen hele dagen uden egner. Jeg sover mindre om natten, men alligevel kan jeg være meget frisk en helt dag igennem, hvis jeg holder mig igang.
Den værste gene jeg har, gør ikke ondt, men er sindsygt ubehagelig, og det er pletblødning. Jeg har haft pletblødninger igennem hele min graviditet, så jeg har efterhånden vendet mig til det, men første gang jeg havde det, var det som om mit hjerte stoppede. Det var så rædselsfuldt og alt glæde og tryghed strømmede ud af min krop. Jeg har så bange for mit barns helbred og var så bange for at miste hende. Heldigvis er pletblødning ufarligt for de fleste og almindeligt for en mindre procentdel. Men det er stadig en ubehagelig følelse.
I dag er jeg 31+3 henne, og maven føles lidt tung, vel og mærke når jeg sidder ned, så forsøger at bevæge mig så meget som muligt.
Jeg ønsker alle kvinder i verden, en fantastisk graviditet.
- Camilla