Det er en underlig fornemmelse, at gå rundt med en hemmelighed så stor og relevant for min fremtid, som ikke må afsløres endnu. Der sker rigtig mange ting lige nu, og det er meget uvirkeligt. Det bliver dejligt men også underligt og strammende, den dag hvor det hele kan offentliggøres.

Reaktionerne der må komme, er de mest skræmmende. Vil folk blive glade, sure, kede af det eller være uforstående for mine valg. Det er dumt at tænke for meget over andre reaktion, det ved jeg godt, men det er svært ikke at tænke på.

Jeg har været så meget i tvivl over hvilke valg jeg skulle tage, og hvad jeg selv følte, og hvor jeg så mig selv henne. Skal jeg ikke bare være glad og lykkelig, eller er tvivlen og frygten nogen gange okay at have med sig. Det handler jo mest af alt om mig, og så alligevel ikke. Lige nu føler jeg mig ret alene, selvom jeg heldigvis ikke er den eneste der kender til mit valg, så er det mit valg, og det føler jeg mig alene i.

Alt skal nok blive godt, føles godt og modtages godt. Det er i hver fald det jeg prøver at sige til mig selv. Vi er skabt til at blive udfordret og udfordre verdenen, så der er vel ikke andet for, end at springe ud i det, og hvis jeg lander på maven, så forsvinder smerten heldigvis hurtigt.

• Camilla Angel.