Fødselsberetning om en fødsel der på ingen måder gik som planlagt, men under omstændighederne gik godt.

Onsdag d. 4/9 kl. 10.15 skulle baby og jeg undersøges på Herlev hospital, med planer om igangsættelse med angustapiller, da jeg var 41+5.

Jeg var en halv til en hel centimter åben, og babys hjerterytme en smule for høj. Der blev målt på hjertet i en time, uden forbedringer, så vi blev sendt på fødemodtagelsen. Der lå jeg yderligere en time, uden ændring men med begyndende veer og blev derfor indlagt på fødegangen. Der mente jordmoderen dog, at det så fint ud på trods af, at kurven stadig var for høj.

Lægen vurderede at vandet skulle tages. Fostervandet var grønt, hvilket var fint for den ene jordmoder, men ikke så godt mente en anden, da det kan været et tegn på, et stresset baby. Kort tid efter begyndte veerne at tage til. Jeg startede med at få lattergas og senere ebleduralblorkade, hvilket jeg var rigtig glad for, og fik to ekstra skud medicin i løbet af fødslen da efter en lang periode uden smerter, kom ve smerterne tilbage.

Min drøm var smertelindring samt fødsel i vand, men da både baby og jeg skulle have elektroder på, blev dette ikke aktuelt. Kl. 17 havde jeg åbnet mig 2,5-3 centimeter og der var ingen fremgang ved tjekket kl. 22. Babys hjerterytme blev endnu dårligere, og der var frygt for, at hun var stresset.

Pludselig skulle det hele gå ret hurtigt, og jeg skulle have akutkejsersnit. Der kom fire personer ind og hilste på mig, og lægen forklarede hvad der skulle ske. Jeg blev lidt ked af det, og frygten for ikke at blive smertelindret nok, bredte sig.

Jeg blev kørt ind på operationsstuen, hvor der var en masse forskellige læger og sygeplejersker. Jeg fik en masse medicin, og den største dosis af smertestillende, da jeg ikke synes jeg var nok smertedækket ved deres lille test med en pindsæt på mit maveskind.

Derfra gik der meget hurtigt, og så var hun ude, kl. 01.32 d. 5/9. Hun blev suget, målt og vejet sammen med farmand, imens jeg blev lappet sammen. Jeg fik set og holdt hende kort derefter, men blev dårlig og skulle kaste op. Jeg så hverken hende eller farmand igen før omkring kl. 04.30. Jeg havde ingen tidsfornemmelse overhoved, da jeg sov under meget af sammenlapningen af min mave.

Vi skulle være indlagt i to døgn, da personalet gerne vil have, at man har fået ordenligt gang i tarmene, efter operationen, og at man gerneralt har det godt, og kan gå mv. Vi har dog indlagt i fem døgn. Ikke grundet mig, men fordi min datter tabte sig 10% af sin fødselsvægt det første døgn, og yderligere 2-3% det andet døgn. 10% er grænsen, og forholdsvis normalt. Babyer har oftest alt hvad de har brug for, til det første døgn.

Vi havde problemer med amningen, og mælken var overhoved ikke var løbet til, og derfor fik min datter jo ingen nærring. Vi skulle supplerer med modermælkserstatning, amme og pumpe, for at fremme mælkeproduktionen.

Jeg følte mig virkelig som en malkeko, og det meste af tiden gik på, at give mit barn mad, da hun skulle have mad hver 3. time. Heldigvis kunne farmand give erstatningen, imens jeg pumpede, og han var generalt en kæmpe hjælp.

De først par døg efter fødslen, kunne jeg næsten ikke gå, så var meget sengeliggende, hvilket gjorde, at farmand stod for at pusle baby, og hente mad til mig og hende, vaske brystpumpe mv. Han var også god til, at ligge hud mod hud med vores baby, så jeg kunne få slappet lidt af/ sovet alene. Det er faktisk ret hårdt, at have en baby op af sig, eller på sig hele tiden, især når man ikke er helt på toppen, og amnining og pumpning er en stor del af ens hverdag. Og heldigvis elskede han, at putte med vores baby.

Herlev hospital har det mest fantastiske personale, og jeg har virkelig følt mig tryg under min fødsel og også på barselsgangen. Der var kun én jordmoder, vi ikke rigtig kunne med, men ellers var alle rigtig søde og dygtige, og var der for os. Det er mærkeligt og hårdt, at være nybagte forældre, og der er SÅ meget man skal lærer, og det er svært, at være i hænderne på mange forskellige mennesker, som ikke altid er 100% enige. Jeg stolede dog 100% på fagpersonalet, og lod dem fører og hjælpe os gennem det hele.

Jeg er på ingen måder afskræket på en graviditet og fødsel mere, og glæder mig faktisk, til den tid forhåbentlig kommer.

Min krop forandrede sig ret tidligt i graviditeten. Udover de større og ømme bryster, så tog jeg hurtigt på. Jeg var seks ugen henne, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Det var i slutningen af december, og udover den gode julemad, havde jeg også været på ferie i Spanien, hvor der heller ikke blev sparet på kalorierne. Altså på de seks uger, havde jeg ikke taget vanvittigt meget på, men tiden derefter synes jeg det gik ret stærkt.

Jeg erindrer ikke, at jeg spiste meget anderledes, men jeg satte træningen i bero og så var der sikkert også en masse hormoner der spillede ind. Omkring uge 12, måtte jeg købe større t-shirts, kjoler og graviditets bukser. Min mave lignede ikke ligefrem en smuk babybule, men mere en der havde spist lidt for meget kage. Jeg begyndte faktisk at frygte, at jeg ville blive kæmpe stor. Ikke pga. jeg ikke ville se tyk ud, men fordi jeg ikke ville have strækmærker, og fordi jeg kun er 150 cm høj, så der er også grænser for, hvad min krop kan klare.

Spørgsmålet omkring vægt, var også noget af det eneste jeg havde at spørge min læge om, da jeg var til mit første (rigtige) graviditets besøg hos lægen. Dette var mest af alt, fordi gerne ville vide hvor meget man skulle tage på, hvad der var forventeligt og hvor “grænsen” var. Hun sagde, at det ville være fint, hvis jeg tog 10-15 kg på under graviditeten, men at det ikke gjorde noget hvis det blev mere eller mindre, så længe baby tog det på som baby skulle. Hun sagde også, at det er meget normalt med periode hvor man taber sig eller vægten står stille. Det har været en ret brugbar information for mig, da min vægt over to perioder i min graviditet, har stået stille og sågar også faldet. Dette havde muligvis bekymret mig, hvis jeg ikke havde fået at vide, at det er meget normalt.

På trods af, at jeg har fået mere fedt på sidebenene, væske i fødderne, større numse, slappe arme, større lår, buttede kinder, dobbelthage og selvfølgelig efterhånden en kæmpe mave, så har jeg aldrig været så glad for min krop som jeg har været under min graviditet. Jeg har lært at acceptere de punkter jeg ikke kunne lide, og jeg har lært hvor sej og stærk min krop er. Jeg har fundet ud af, at kroppen er SÅ meget mere end bare et hylster. Jeg hviler mere i min krop, og det håber jeg, at jeg også kan efter fødselen. Jeg håber, at jeg kan tænkte tilbage, på den dejlige følelse jeg har haft omkring min krop i graviditeten, og acceptere, at jeg aldrig bliver en supermodel, men at jeg er den bedste udgave af mig selv.

Som de fleste andre, vil jeg gerne ned på min før-graviditets vægt igen, men jeg har ingen intention om, at jeg skal længere ned. Jeg har altid været normal vægting, så kan ikke se hvorfor jeg skulle længere ned. Jeg er trods alt voksen og mor. Jeg har dog et ønske om en sundere og stærkere krop. Jeg er på ingen måder i tvivl om, at jeg nok skal komme ned på de 53 kg igen, men det er ikke noget jeg vil gå og tænke over. Jeg vil tænke på min baby og familie, og nyde tiden med dem, og så skal det hele nok gå som det skal.

Jeg har end til videre taget 11-12 kg på. Vægten svingere lidt lige i øjeblikket, og jeg ved ikke om min start vægt var på 53 eller 54 kg. Igår vejede jeg 63,7 kg (40+5).

• Camilla.

Igår var jeg til mit sidste jordmoder besøg, på Herlev Hospital. Da den jordmoder jeg var blevet tildelt havde ferie, skulle jeg denne gang ind til en anden. Det er ikke noget der har en særlig betydning for mig, så længe det er en sød og dygtig jordmoder, så er jeg egentlig ligeglad med hvem det er. Jeg ved, at der er mange der føler sig tryg ved, at det er den samme man går til under hele graviditeten, men jeg forventer ikke at jordmoderen kan huske alle detaljer om mig og mit forløb alligevel, så det er ikke der trygheden lægger hos mig. Jeg føler mig tryg ved, åbenhed, humør og erfaring.

Igår var der en jordmoder studerende med, hvilket der også var aller første gang jeg var til jordmoder. Det er ikke noget jeg synes er det fedeste i verden, at to skal kigge på en og undersøge en, men på den anden side, så er det jo harmløst, og de skal jo lære faget på en eller anden måde. Jordmødrene til fødselsforberdelsen sagde også, at det er et vilkår, når man vælger et universitets hospital, og man har jo altid mulighed for at sige fra. Det gik dog helt fint, og den studerende var meget sød og dygtig.

Da jeg var gået over tid (40+5) fik jeg tilbudt en hindeløsning, hvis dette kunne lade sig gøre. Jordmoderen sagde at det var noget jeg kunne tænke lidt over, men jeg var allerede forberedt på tilbudet, og valgte at takke ja med det samme. Det var et grænseoverskridende og ubehagelig indgrab, men jeg var i gode hænder og det var hurtigt overstået. Jeg fik derefter målt maven, vurderet babys størrelse samt placering og hørt hjertelyd.

Alt virkede fint sagde de. Hun vokser fint, har en god hjertelyd og godt er godt aktiv. Hun ligger med hoved nedad, men ligger ikke fast i bæknet, så det skal jeg nok ikke regne med, at hun kommer til før fødslen går igang.

Hindløsningen har end til videre lidt ømhed, blødning og plukveer, men ellers er der ikke de store tegn på en forgående fødsel. Jordmoderen sagde, at der kunne ske noget inden for et døgn, eller det kunne gå i sig selv igen. Der er ingen garanti for, at en hindeløsning sætter en fødsel igang. Jeg krydser dog fingre for, at der snart sker noget. Hindeløsningen kan stadig nå at virke, da der kun er 18 timer siden jeg forlod hospitalet.

Jeg havde regnet med, at jeg ville få en forfærdelig nat uden søvn, fordi jeg ville ligge og tænke på fødslen og vores baby, og så også pga. varmen, da jeg ikke fik sovet meget natten forinden pga. varmen, men jeg fik mig faktisk en ret god nattesøvn. Jeg vågnede dog hver gang jeg skulle vende mig, men faldt heldigvis hurtigt i søvn igen. Jeg statser stærkt på, at få mig en lur senere, for jeg vil gerne være så veludhvilet som muligt, hvis fødslen snart går igang.

Hvis ikke jeg er gået i fødsel senest mandag, skal der aftales hvad der så skal ske. Jeg skal undersøges, og muligvis sættes igang onsdag, hvor jeg er 41+5, hvis det er det jeg ønsker, og der selvfølgelig fortsat ikke er noget tegn på en forstående fødsel.

Jeg/vi venter spændt!

• Camilla

Det var meningen, at jeg faktisk ville lave dette indlæg i fredags d. 23. august, hvor jeg havde termin, men jeg kunne ikke lige finde overskuet, efter jeg havde vasket tøj og spist frokost med min kærestes mor. Det var en varm dag, og jeg troede jeg stadig var en power woman, og sagtens kunne klare at slæbe på to maskiner vasketøj. Det resulterede dog i, at jeg fik ret ondt i ryggen, og brugte aftenen på afslapning på sofaen foran fjernsynet. Men i dag har jeg overskuet, så i dag kommer indlægget.

Det var en underlig fornemmelse, at ramme terminsdatoen. Chancen for, at det lige netop var den dag, at baby ville melde sin ankoms var jo lille, eller i hvert fald lige så stor, som så mange andre dage. Jeg er førstegangs gravid, og der siges det jo, at det er meget normalt at gå over tid. Jeg havde dog et mindset, da sagde at jeg ville føde før termin, mest af alt bare for sjov, og så kunne det jo være at den mentale indstilling, ville påvirke kroppen. Min søster gik 15 dage over tid, og hendes fødsel blev sat igang, og der er flere i mine familie, som er gået over tid, så hvorfor skulle jeg ikke også gøre dette.

Dagen før min termin, havde jeg en mærkelig følelse i kroppen. Men mave knurrede helt vildt, og jeg var ret træt. Det er jo aldrig til at vide, hvordan kroppen reagere op til fødslen, eller hvordan den går igang, så tænkte at det måske kunne være et lille tegn på, at der var noget på vej. Jeg ved ikke hvorfor min krop reagerede som den gjorde, men det havde umiddlbart ikke noget med en forstående fødsel at gøre. Der sker ret meget inde i kroppen pt. og der er ingen tvivl om, at den gør sig (langsomt) klar til at baby skal komme ud til os.

I dag er jeg 40+4 og baby har endnu ikke meldt sin ankomst. Imorgen skal jeg til jordmoder, hvor jeg muligvis skal have fortaget en hindeløsning, hvis dette er muligt. Jeg håber, at det kan lade sig gøre, for synes det er ved at være lidt hårdt at være gravid. Altså jeg har det i og for sig meget godt, men min krop er ved at vise mere ubehag og maven er ved at være tung, at gå rundt med. Jeg elsker at være gravid og har elsket hver evig eneste dag af min graviditet, men nu må hun meget gerne komme ud til os.

Jeg krydser alt hvad jeg kan, at hun kommer i denne uge! Jeg glæder mig SÅ meget til at se hende, holde hende og hører hende. Jeg glæder mig til, at se min kæreste være far og jeg være mor. Jeg glæder mig til at se om hun har det godt, og er sund og rask. Jeg glæder mig til at se vores familiers reaktion. Jeg glæder mig til et nyt, smukt og uvirkeligt kapitel i vores liv.

Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke længere har ondt i kroppen. Jeg glæder mig til, at igen kunne bevæge mig ud fra Ballerup. Jeg glæder mig til kærligheden og glæden. Jeg glæder mig til det hele. Jeg er forberedt på, at det kan blive hårdt, men det er jo bare en del af pakken. Ja, jeg glæder mig sku bare.

– Camilla.

Bliver man nogensiden 100% klar til at baby kommer, eller er det bare noget folk siger? Ja jeg ved det ikke. Vi føler os på mange punkter klar, men det hele føles bare så surrealistisk, men vi glæder os! De praktiske ting er jeg (næsten) sikker på, at vi har styr på, ellers finder vi nok hurtigt ud af det, og hvis vi mangler noget, kan vi nok hurtigt få fat på det.

Jeg har set andre er endnu mere praktiske end jeg er, og notere hvor mange eller hvilke ting de egentlig har købt. Jeg lavede også en liste over de ting jeg kunne læse mig frem til, samt fik at vide var nødvendige. Ikke alt er nødvendigt fra starten, men det er sikkert meget godt at have liggende alligevel. Tiden flyver helt sikkert afsted, og jeg har ikke lyst til at stresse over, at jeg mangler en eller anden lille ting, når behovet opstår.

Der er blevet købt lidt ind i løbet af graviditeten, og de fleste ting er virkelig blevet tænkt igennem. Det er dog rigtig svært, at vide fra starten, hvor meget af hver der bliver behov for, og hvilke ting der er de rigtige for vores baby og familie. Det er vores første barn, og tænker at man lærer af sine fejl og selvfølgelig også af sine gode valg.

Jeg startede først med at købe ind til baby, da jeg var ca. 21 uger henne, og havde fået at vide kønnet på baby. Det var en smule svært at vente, men jeg gjorde det til en regel, så jeg også kunne bruge lidt tid på at undersøge, hvad vi havde behov for, og så nogle af tingene kunne tilpasses kønnet.

Her kommer en lille liste over det vi har købt til vores baby, og nogle af overvejelserne deromkring. Indeholder reklame.

Tøj:
Kortærmede-, langærmede- og nat bodyer, samt køredragter.
Legging og bukser, med- og uden fødder.
Trøjer og cardigans.
Strømper, huer og vanter.
I str. 50, 56, 62 og 68.
Mærker: H&M, Primark, Petit by Sofie Schnoor, Ralph Lauren (gave), Molo (gave), Name-it (gave), Zara, Fixoni, Tiny Treasure (øko), Petite Cheérie Atelier (øko), Adidas (gave), Vores (øko) og andre. Der er også købt et par ting hos Børneloppen (genbrug).

Barnevogn og udstyr:
Naturkind Variud XL Panther (gave). En økologisk barnevogn uden flammehæmmer, med roterbare hjul, madres af økologisk kokos og latex, økologisk bomuld, bund lavet af træ, justerbar ryglæn og et liggemål på 98 cm.
Jeg havde først kigget på Emmaljunga barnevogne, men i så faldt jeg over denne økologiske barnevogn, som jeg syntes lød lige så god men bedre for miljøet, og (måske) bedre for vores baby. Sammen med barnevognen, har vi købt en lift, kopholder samt regnslag også fra Naturkind. Købt hos Naturbaby.

Barnevognskæde fra Small stuff.
Babyalarm fra Capidi.
Sutter fra EcoViking og Bibs.
Sutteflasker i glas fra Hevea.
Bidering fra Sophie Giraf og Tikiri.

Pusle og pleje:
Baby salve, fedtcreme, shampoo, zink-salve, puder, og olie fra Levevis.
Baby balm fra Kraes (både til mor og baby).
Olivy baby care.
Baby pads fra Levevis og Tibelly.
Skumklude og babyvipes fra Levevis.
Børste fra Oopsy.
Tættekam og negleklipper fra Minior.
Termomenter (ørertermometer og til rektal brug).
Badevandstermometer fra Minior.
Puslebord fra Basson. (gave)
Puslepude fra Vanilla (genbrug).
Badeand fra Hevea.
Stofbleer fra Pippi.

Seng og tilbehør:
Baby Dan Tarok seng. Denne seng er en genbrugs seng, fra min kærestes familie.
Jeg havde ellers overvejet en bedside seng, men alligevel, synes jeg at det var et godt sted, at spare på pengene, og babysengen stor alligevel lige ved siden af vores, og jeg overlever nok at rejse mig op, når baby vågner.

Dyne og pudebetræk er fra Alice & Fox (øko), lagner fra Baby Dan og Alice & Fox (øko), sengetæppe fra Petite by Sofie Schnoor, sengerand fra Vanilla (genbrug) og vådliggerlagner fra Cocoon (øko).
Dyne og pude fra Cocoon (øko).
Babynest fra Done by Deer (gave).
Sengelommer fra Vanilla.

Amning:
Ammepude fra Milki.
Amme bher fra H&M og Carriwell.
Ammeindlæg fra Levevis (engangs) og Imsevimse (genanvendelige).
Creme til brystvorterne: Baby balm fra Kreas og Lansinoh.
Stofbleer fra Vores (øko).