Min krop forandrede sig ret tidligt i graviditeten. Udover de større og ømme bryster, så tog jeg hurtigt på. Jeg var seks ugen henne, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Det var i slutningen af december, og udover den gode julemad, havde jeg også været på ferie i Spanien, hvor der heller ikke blev sparet på kalorierne. Altså på de seks uger, havde jeg ikke taget vanvittigt meget på, men tiden derefter synes jeg det gik ret stærkt.
Jeg erindrer ikke, at jeg spiste meget anderledes, men jeg satte træningen i bero og så var der sikkert også en masse hormoner der spillede ind. Omkring uge 12, måtte jeg købe større t-shirts, kjoler og graviditets bukser. Min mave lignede ikke ligefrem en smuk babybule, men mere en der havde spist lidt for meget kage. Jeg begyndte faktisk at frygte, at jeg ville blive kæmpe stor. Ikke pga. jeg ikke ville se tyk ud, men fordi jeg ikke ville have strækmærker, og fordi jeg kun er 150 cm høj, så der er også grænser for, hvad min krop kan klare.
Spørgsmålet omkring vægt, var også noget af det eneste jeg havde at spørge min læge om, da jeg var til mit første (rigtige) graviditets besøg hos lægen. Dette var mest af alt, fordi gerne ville vide hvor meget man skulle tage på, hvad der var forventeligt og hvor “grænsen” var. Hun sagde, at det ville være fint, hvis jeg tog 10-15 kg på under graviditeten, men at det ikke gjorde noget hvis det blev mere eller mindre, så længe baby tog det på som baby skulle. Hun sagde også, at det er meget normalt med periode hvor man taber sig eller vægten står stille. Det har været en ret brugbar information for mig, da min vægt over to perioder i min graviditet, har stået stille og sågar også faldet. Dette havde muligvis bekymret mig, hvis jeg ikke havde fået at vide, at det er meget normalt.
På trods af, at jeg har fået mere fedt på sidebenene, væske i fødderne, større numse, slappe arme, større lår, buttede kinder, dobbelthage og selvfølgelig efterhånden en kæmpe mave, så har jeg aldrig været så glad for min krop som jeg har været under min graviditet. Jeg har lært at acceptere de punkter jeg ikke kunne lide, og jeg har lært hvor sej og stærk min krop er. Jeg har fundet ud af, at kroppen er SÅ meget mere end bare et hylster. Jeg hviler mere i min krop, og det håber jeg, at jeg også kan efter fødselen. Jeg håber, at jeg kan tænkte tilbage, på den dejlige følelse jeg har haft omkring min krop i graviditeten, og acceptere, at jeg aldrig bliver en supermodel, men at jeg er den bedste udgave af mig selv.
Som de fleste andre, vil jeg gerne ned på min før-graviditets vægt igen, men jeg har ingen intention om, at jeg skal længere ned. Jeg har altid været normal vægting, så kan ikke se hvorfor jeg skulle længere ned. Jeg er trods alt voksen og mor. Jeg har dog et ønske om en sundere og stærkere krop. Jeg er på ingen måder i tvivl om, at jeg nok skal komme ned på de 53 kg igen, men det er ikke noget jeg vil gå og tænke over. Jeg vil tænke på min baby og familie, og nyde tiden med dem, og så skal det hele nok gå som det skal.
Jeg har end til videre taget 11-12 kg på. Vægten svingere lidt lige i øjeblikket, og jeg ved ikke om min start vægt var på 53 eller 54 kg. Igår vejede jeg 63,7 kg (40+5).
- Camilla.