Barsel #3 – At have en syg mor, når man selv er blevet mor

Dette indlæg kommer til, at gøre ondt i mit hjerte at skrive. Tårene skal virkelig holdes tilbage, for dette emne, er nok det sværreste nogensinde.

For 10 år siden fik min mor en hjerneblødning, og lå længe i koma. Hun var ikke den samme, og udfordringerne var mange. Et par på senere, skete det igen, og alting blev endnu værre. Hun bor derfor på et omsorgscenter, men har et fantastisk godt humør, charmer sig ind på alle, og jeg elsker hende højere end nogen sinde. Det er dog rigtig svært ikke at kunne bede hende om hjælp, her efter jeg har fået et barn. Hun kan fortælle om dengang jeg var lille, men det er ikke den store hjælp.

Hun kan ikke lige komme forbi, og besøge os. Hun kan ikke holde min datter, grundet motoriske udfordringer. Hun kan ikke blive og overnatte, skifte en ble eller gå på shopping med os. Det gør så ondt i mit hjerte, at se andre kvinder med deres mødre. Jeg har heldigvis verdens bedste svigermor, og hun er der altid for os, hvilket jeg virkelig er taknemlig for, men det er bare ikke det samme, som hvis det var min egen mor.

Jeg har accepteret min mors sygdom, for mange år siden, og lært at leve med det, da jeg jo ikke kan lave om på det. Det er først her, hvor jeg er blevet mor, at alle følelserne kommer op igen, og med 100 km/t. Det føles så ensomt, at gå rundt med denne følelse. Lige meget hvor mange andre mennesker der er, til at hjælp og være der for os, så er det ikke min mor. En mors rolle er helt speciel og jeg magler og savner min mor, på trods af, at hun er i live, og at jeg altid bare kan ringe til hende, eller besøge hende.

Jeg mangler hende hver evig eneste dag, til alt mellem himmel og jord. Jeg savner den passioneret og stærke kvinde, min mor var, før sin sygdom. Jeg husker ikke ret meget om min mor, før hun blev syg. Der er SÅ mange ting jeg på en måde har fortrængt. Min søster kan fortælle mig så meget, men jeg huske blot så lidt, selvom jeg var 17 år, da det skete.

Jeg føler at jeg svigter hende. Jeg har jo næsten alt den tid i verdnen, til at besøge hende, men det er bare ret omstændigt, med en lille baby. Selvom jeg har et nemt barn, så kan hun jo lige pludselig skrige af sult, og der kan min mor ikke hjælpe, for hun kan ikke holde hende og trøste hende, imens jeg laver en flaske til hende. Jeg burde tage mig sammen, og få besøg hende noget oftere. Det tror jeg faktisk, skal være et af mine nytårsforsætter. Det er lidt sent at lave sådan et, men ser ikke noget i vejen for, at lave dem i løbet af året. Tror jeg ville få mere ro i maven, overskud og glæde ved, at se hende noget oftere.