Gravid #3 - Hedebølge

Gravid #4 – Fødselsforberedelse #1

Først havde jeg fravalgt at skulle til fødselsforberedelse, for da jordmoderen fortalte om det, lød det ret unødvendigt og ubrugeligt. Hospitalet har sine egne fødselsforbredelser, som er nogle fordrag, og hvis man vil have forberedelse hvor man lærer øvelser og teknikker, er det noget man selv skal opsøge andre steder.

Personligt er jeg en person, som mest af alt bare tager alting som de kommer, hvilket måske både er en god og en dårlig ting. Jeg er på ingen måder bange for fødselsen, og ved at der er dygtige og professionelle mennesker omkring mig, og at ufattelig mange kvinder har født før mig, så hvorfor skulle jeg så ikke også klare det.

Anden gang jeg var til jordmoderen blev fødselsforberedelse dog nævnt igen, og hun anbefalede virkelig, at jeg tog til dem, for hendes oplevelse er, at dem der har været til forberedelse, klarede fødslen bedre samt havde mere styr på fødselsnes faser. Jeg tog derfor den beslutning, at jeg ville tage til disse fødsesfordrag alligevel, og sammen med min kæreste, når vi kom hjem fra vores ferie i Italien.

Mange synes at det er ligt sent i graviditeten at tage til fødselsforberedelse, men da jeg endnu ikke har født, synes jeg faktisk at tidspunktet er helt perfekt. Jeg var 34+5 da jeg var til mit første fordrag, og selvom de anbefaler det begynde omkring uge 25-28, så tror jeg, at jeg vil kunne huske en del mere, nu tætter på fødselen jeg får informationerne.

Jeg frygtede lidt, at det ville blive et lillebitte hold der kom, og at jeg var den eneste der var så langt henne, men mine bekymringer blev hurtigt skudt ned. Da jeg ankom til hospitalet, tænkte jeg, at det var en god idé lige at få tisset af, inden fordraget som havde en varighed på to timer. I køen til toilettet stod otte andre gravide kvinder med samme idé. Da vi kom ind i auditoriet hvor fordraget blev afholdt, var der simpelthen så mange gravide kvinder og deres bedre halvdel, at jeg var helt i chok. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, forstillet mig så mange gravide kvinder på samme sted. Mine tanker slog straks over på, at jeg ikke håbede at alle de kvinder skulle føde samtidig med mig, ikke en gang en lille brøkdel af de kvinder skulle føde samtidig med mig, for hospitalet har kun otte fødestuer. Frygten for, at der ikke var en stue til mig, når jeg skulle føde, bredte sig i min krop, og vil nok være den største frygt jeg vil have op til fødselen.

Det første fordrag gik ud på, at få et billede af hvad en graviditet er, og hvad der sker med ens krop, når man er gravid. Her kunne jeg godt se, at det var lidt sent i graviditeten at komme til fødselsforberedelse, da alt hvad de nævnte jo allerede var noget jeg havde gennemgået. Jeg var dog langt fra den eneste med denne tanke, da langt de fleste i rummet, var meget langt henne i deres graviditet. Ellers blev der fortalt om fødselsens faser, og hvornår man skulle kontakte fødeafdelingen og hvor den ligger. Der var i mine øjne, ikke meget brugbar information under dette fordrag, eller i hver fald ikke meget information jeg ikke allerede havde fået fra egen jordmoder. Fødslens første fase var dog meget informativt og brugbart, og det overraskede mig, hvor meget af fødslen der faktisk forgår hjemme, før man skal på hospitalet, men denne information kunne egen jordmoder lige så godt have fortalt, i stedet for, at skulle bruge to timer af sin tid på dette.

På trods af denne oplevelse af hospitalets fødseksforberedelse, tog jeg dog en beslutning om, at deltage i alle de tre fordrag der er planlagt, i håb om, at de resterende er mere informative og brugebare.

 

  • Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid #3 - Hedebølge